En lang køretur føles langt mere overkommelig, når den er delt i mindre stykker. I stedet for at tænke på hele vejen kan du tænke på næste etape. Det giver hele bilen et delmål at glæde sig til, og det gør turen lettere at holde ud. Start med at se på kortet derhjemme, og lad ikke planen blive til noget, du først finder på undervejs. Det er en enkel måde at gøre en stor opgave lille på.
Find naturlige steder at dele turen. Det kan være ved en større by, en bro, et udsigtspunkt eller et sted, hvor der er en god rasteplads. Vælg steder, hvor I kan strække benene, spise og gå på toilettet, og gerne steder, der byder på lidt mere end en asfalteret kant. Skriv dem ned eller sæt dem ind som mål i navigationen, så I kan følge dem.
Plads til at ændre planen
Lav planen med luft i. En etape, der ser kort ud på kortet, kan føles lang i tæt trafik eller dårligt vejr. Regn derfor ikke med, at alt går efter skema, og lad hellere være med at planlægge for stramt. Lad hver etape være noget, I kan klare uden at skynde jer. Så er der plads til et ekstra stop, hvis nogen har brug for det.
Fordel etaperne, så det svære ligger, mens I er friske. Den del af vejen, der kræver mest opmærksomhed, klares bedst tidligt på dagen. Senere, når trætheden melder sig, skal der være flere pauser og kortere stykker. Er I flere voksne, kan I skiftes til at køre, så ingen bliver for træt. Stop og hvil, når du mærker trætheden komme, og skift chauffør, hvis der er en anden.
Gør etaperne til en del af historien. Lad børnene sætte kryds på kortet, hver gang en etape er klaret, eller lad dem vælge næste stop blandt et par muligheder. Det giver dem en fornemmelse af fremgang og medbestemmelse. Tjek, hvad der gælder, hvor du kører, og lav planen derefter. Når turen er delt i etaper, ankommer I ofte mere veloplagte, end man skulle tro.
